FOKUS PÅ BILLEDBOGEN

Denne artikel giver forslag til, hvordan dansklæreren kan tilrettelægge en kombineret skriftsprogsog litteraturundervisning, så børnene lærer at læse litteratur, samtidig med at de lærer at læse.

AF SUSANNE VISHOF PAULSEN
PD i dansk. Cand.pæd.-studerende i didaktik med særligt henblik
på dansk, Danmarks Pædagogiske Universitet i København. Praktisk
erfaring som dansklærer med tre begynderundervisningsforløb fra
skolestarten.

FOKUS PÅ BILLEDBOGEN

Denne artikel giver forslag til, hvordan dansklæreren kan tilrettelægge en kombineret skriftsprogs- og litteraturundervisning, så børnene lærer at læse litteratur, samtidig med at de lærer at læse.

Fælles Mål angiver kursen
Ved den seneste fornyelse af folkeskoleloven i 2003 fik danskfaget det nye faghæfte, Fælles Mål. Heri understreges, at fagligheden skal styrkes, og at undervisningen fortsat skal tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig med at barnet bringes frem mod de fælles mål.
Den første læseundervisning skal opprioriteres, og alle børn skal fra starten erfare, at læsning kan give oplevelse og viden. Der lægges vægt på, at børnenes læseinteresse og læselyst til stadighed stimuleres, samtidig med at en nødvendig træning af læsefærdigheden gennemføres.
Børnene skal beskæftige sig med litteratur fra skolestarten og blive bevidste om, at læseren er medskabende. Børnene skal lære at være meddigtende, når de beskæftiger sig med litteratur, og billedbogen udpeges som en velegnet litteraturkategori.

Udgangspunkt i det enkelte barns meddigtning
Det er væsentligt at fremhæve, at når man bygger sin danskundervisning på billedbogsgenren, kommer man det enkelte barn i møde set i relation til meddigtning, fordi billedbogslæsning er et genrefelt, som børn traditionelt er fortrolige med fra tiden før skolestarten. Dermed vil det være en del af elevfagligheden fra skolestarten, og dermed vil det være en slags beredskab, hvormed barnet (læser), forstår, fortolker og samtaler om billedbøger.
Børnene er ofte bedre end læreren til at opfange billedbogens billedside. Derfor er det betydningsfuldt ikke kun at basere sin undervisning på billedbogens tekst, men også at interessere sig for billedsiden og ligeledes at interessere sig for samspillet mellem tekst og billede. Det er hensigtsmæssigt at bringe børnenes forhåndsviden og erfaringer med billedbogslæsning ind i danskundervisningen i 1. klasse. Det er nemlig hensigtsmæssigt, hvis litteraturarbejdet i skolestarten kan medvirke til at gøre børnene til gode, læseglade og læselystne litteraturlæsere.

Billedbogen skal vælges med omtanke
En væsentlig forudsætning for, at fælles mål nås er, at der allerede ved begynderundervisningen i læsning satses på et meningsfuldt litteraturvalg og på, at læseforståelsen udfoldes til fulde sammen med afkodningen, motivationen og selvtilliden. Derfor skal billedbogen vælges med omtanke. Et meningsfuldt valg er eksempelvis billedbogsserien Frøken Ignora i vandtårnet, som er skrevet af Katrine Marie Guldager og illustreret af Charlotte Pardi.
Jeg synes selv, serien er spændende, fordi den fremhæver den æstetiske udtryksform inden for billedbogens genrefelt, og fordi den rummer emner, der er i børneøjenhøjde, men samtidig udvider horisonten. Dette indebærer nemlig, at billedbogsseriens univers tilbyder barnet store udfoldelsesmuligheder for at skabe erkendelser og identitet.

Litteratursamtalen og det litterære fortolkningsfællesskab
Litteraturarbejdet kan med fordel tage udgangspunkt i en litteraturpædagogisk arbejdsform, som kaldes litteratursamtaler. Man kan læse om arbejdsformen i Ingelise Moos og Karen Vilhelmsens bog. Bogen er en indføring i, hvordan man kan arbejde med billedbogsgenren i skolestarten, og er samtidig en lærervejledning til billedbogsserien Frøken Ignora i vandtårnet.

I litteratursamtalen inviteres barnet til meddigtende læsning af både tekst og billeder, og litteratursamtalen gør det muligt:
• at give udtryk for førstehåndsindtryk
• at se teksten på nye måder
• at få synliggjort alle elevers opfattelse af teksten
• at eleverne lytter til andres meninger
(Moos & Vilhelmsen s. 24).

I det følgende vil jeg komme med eksempler på litteraturarbejdet, som det kan forme sig ud fra en af billedbøgerne i serien. Der tages udgangspunkt i seriens femte og sidste bog, Frøken Ignora og Georg sætter deres præg på verden.
Men først er det vigtigt at pointere, at lærerens velvilje og imødekommende adfærd over for det, barnet bringer ind i samtalen, er fundamentet for, at litteratursamtalen kommer til at fungere efter hensigten.
Moos og Vilhelmsen kommer også ind på, at det er afgørende, at der er et trygt miljø med tillid eleverne imellem og mellem børn og lærer, for at samtalen som litteraturpædagogisk arbejdsform kan have gode betingelser.
Inden læreren læser bogen højt, indledes litteraturarbejdet med samtaler mellem læreren og børnene om bogens omslag. Gennem disse samtaler præsenteres bogen, og forforståelsen skabes.

Lærerens oplæsning er basis for børnenes meddigtning
Så læser læreren billedbogen højt for klassen. Det har betydning, at læreren organiserer børnene tæt omkring sig i oplæsningssituationen, fordi den højtlæste billedbog stiller krav om nærhed – såvel i skolen som i børnehaven og barnets hjemmemiljø.
Efter oplæsningen stilles børnene over for spørgsmål til billedbogens tekst, og nu indledes den egentlige litteratursamtale. Man starter med den type spørgsmål, som Moos og Vilhelmsen kalder grundspørgsmålene. Formålet er, at børnene og læreren i fællesskab når frem til at fokusere på det væsentlige i billedbogen.

Litteratursamtalen bygger på tre typer spørgsmål:
• Grundspørgsmålene
• De almene spørgsmål
• De særlige danskfaglige spørgsmål
(Moos & Vilhelmsen s. 34)

Det forudsættes, at børnene på forhånd er gjort bekendt med de i alt fire grundspørgsmål. Eksemplet på illustrationen (figur 2) viser, hvordan de kan anvendes til den valgte billedbog. Det er samtidig et eksempel på, hvordan børnenes stikord kunne falde, og en skitse over, hvordan stikordene fordeler sig under de fire grundspørgsmål. Dernæst har læreren i samtale med børnene trukket stregerne mellem de enkelte stikord fra kategori til kategori. Stregerne medvirker til at skabe et fælles overblik over det, der hører sammen.

Susanne Vishof Paulsen
Fuglevadsvej 69,
2800 Kgs. Lyngby.
Tlf.: 2674 6080.
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Stikordene og de streger, der er trukket mellem dem, noterer læreren på tavle/flipover i løbet af litteratursamtalen. Der bygges overvejende på det, som børnene bringer ind i samtalen.
Man kommer videre ved at fokusere fælles på det vigtigste. Alle kan aflæse det af skemaets streger. Det er nemlig det stikord, der har flest streger, der vælges som det første diskussionsemne. Her sættes fokus, og i denne samtale skabes billedbogens indholdsbetydning, samtidig med at processen er synliggjort for børnene.
Man er hermed nået til fokuseringen på første diskussionsemne. Fokuseringen retter sig mod stikordet: Kærlighedsmønsteret gentages (se figur 2). Lærerens rolle er nu at føre det enkelte barns forslag tilbage til billedbogen ved at spørge: »Hvordan ved vi det?« I Moos og Vilhelmsens bog gives forslag til, hvordan man kommer videre i arbejdsformen.

Skriftsprogsaktiviteter i fællesskab og på egen hånd
Den svenske universitetslektor og sprogforsker Caroline Liberg angiver sammen med seminarielærer Maj Björk praktiske forslag til, hvordan dansklæreren kan støtte barnets tidlige skriftsprogsudvikling i forbindelse med litteraturlæsning. Libergs forskning baseres på den russiske psykolog Lev Vygotskijs læringsteorier, der netop fremhæver fællesskabets betydning for barnets læring.

Det som et barn kan klare sammen med andre i dag, kan det klare på egen hånd i morgen. Björk & Liberg, s. 14 (opr. Vygotskij).

I skolestarten kan børns allerførste læseudvikling før »koden knækkes« med fordel indledes som det, Caroline Liberg definerer som helordslæsen og helordsskriven. Hermed mener hun, at ord læses og skrives som en helhed (en gestalt/et ordbillede) uden at blive brudt op i deres indbyggede bestanddele: bogstaverne.

Helordslæsen og helordsskriven
En læsen og skriven, som indebærer, at aktøren kender teksten i sig selv uafhængigt af, hvilken sammenhæng teksten forekommer i. Termerne henviser til, at ord læses og skrives som en helhed, en gestalt, uden at blive brudt ned til deres indbefattede bestanddele, bogstaverne. (Liberg, 1997 s. 204).

»Når man bliver stor, skal man sætte sit præg på verden,« siger Georg.
» Hvordan det?« spørger Ignora.

Man kan med fordel kombinere skriftsprogsundervisningen med litteraturarbejdet, og Frøken Ignora-serien er velegnet hertil. Seriens billedbøger er nemlig sat med en læservenlig typografi, og den trykte tekst er fremhævet og synliggjort ved hjælp af forskelle i farver og størrelse.
På omslaget er de forskellige tekstdele desuden skrevet henholdsvis lodret og vandret. På denne måde kan læreren henvise mere konkret til, hvor ordene står, og det er lettere for børnene at følge med i egen billedbog, når læreren peger under teksten i sin. På omslaget ses eksempelvis seriens titel: FRØKEN IGNORA I VANDTÅRNET. Ordene er fremhævet ved, at de både er skrevet lodret, og ved at de er skrevet med hvid skrift på sort baggrund.

Læseforståelsen opnås gennem helordslæsen
Caroline Liberg mener, at der er mange veje ind i skriftsproget. Én hensigtsmæssig vej er imidlertid at tage udgangspunkt i læseforståelse gennem helordslæsen. Gennem helordslæsen genkender børnene ord, som gentages. Dvs. at børnene efterhånden kan læse nogle af ordene i teksten. Der er i første omgang ikke tale om læsning i konventionel betydning, men et indledende stadie i barnets skriftsprogsudvikling, som betegnes helordslæsen, hvor læseevnen er begrænset til enkelte ord.
I den valgte billedbog vil barnet eksempelvis kunne helordslæse ordene: Frøken Ignora, Ignora, Georg, og, siger, verden.

Tidlig integrering af læseteknik og læseforståelse
Når man siger, at børnene ser ordene som helheder, så er det imidlertid ikke den hele sandhed, for mange af børnene ser også tegnene. Nogle børn er allerede i gang med kodebrydningsprocessen, mens andre måske allerede har brudt koden. Det er imidlertid lærerens opgave at tilgodese, at danskundervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev. Hertil giver Björk og Libergs bog praktiske forslag.
Billedbogslæsning kan også give inspiration til mange supplerende skriftsprogsaktiviteter både i fællesskab og på egen hånd. Det er en god idé at lade eleverne helordsskrive de ord, de genkender, fordi skriveprocessen fremmer læseprocessen. Eleverne kan endvidere opfordres til at skrive og illustrere deres egne Ignora-fortællinger.
Pointen er, at når barnet beskæftiger sig med helordslæsen og helordsskriven, så følges en vej ind i skriftsproget, som kan føre til en tidlig integrering af læseteknik og læseforståelse. For børn begynder at sammenligne forskellige ord, der enten er ens eller ser nogenlunde ens ud. Det kan resultere i, at barnet selv får øje på bogstav-fonem-relationer.

Undertiden kan læreren udpege begyndelsesbogstavet i forskellige særligt udvalgte ord. Han/hun kan eksempelvis pege på Ignora (ordet) og sige: »Der står Ignora. Det ord starter med et I-bogstav.« – Dette vil således fremme børnenes forståelse for, hvor vigtigt det første bogstav er for genkendelsen af et ord.
Den fælles læsning er medvirkende til, at børnene opbygger et beredskab, som gør, at de lidt efter lidt kommer til at forstå principperne for den alfabetiske kode. (Björk & Liberg s. 56.)

»Nu behøver vi ikke sætte vores præg på verden mere i dag,« siger Georg.
» Nej,« siger Ignora.
» Nu skal vi have en is.«

Lærerens indsats hjælper børnene i gang med at blive gode, læseglade og læselystne litteraturlæsere.
Det er vigtigt, at læreren interesserer sig for at finde litteraturpædagogiske veje, der sigter mod at gøre børnene til gode, læseglade og læselystne litteraturlæsere, samtidig med at de lærer at læse.
Det hensigtsbestemte ligger i, at de undgår at blive bogdroppere, inden de er kommet i gang med at læse spændende litteratur.
For at højne kvaliteten i litteraturundervisningen er det hensigtsmæssigt, hvis læreren indgår i et frugtbart kollegialt fortolkningsfællesskab i sin forberedende analyse af den enkelte billedbog inden litteraturarbejdet med børnene. – En tankegang, der også er i tråd med den, som undervisningsminister Ulla Tørnæs lægger op til i forordet til Fælles Mål.

Litteratur
Björk, Maj & Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget. I fællesskab og på egen hånd. København: Gyldendal Uddannelse, 1999.
Guldager, Katrine Marie (forfatter) & Charlotte Pardi
(illustrator): Frøken Ignora og Georg sætter deres præg på verden; nr. 5 i serien: Guldager, Katrine Marie & Charlotte Pardi: Frøken Ignora i vandtårnet. L&R Uddannelse A/S, 2002.
Liberg, Caroline: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, 1997.
Moos, Ingelise & Karen Vilhelmsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtale som litteraturpædagogisk arbejdsform
i skolestarten. København: L&R Uddannelse A/S, 2002.
Undervisningsministeriet. Område for Grundskolen: Fælles Mål. I: Undervisningsministeriets Nyhedsbrev 3, 18.06.03. www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk, 2003.

Udsnit fra forsiden på Frøken Ignora og Georg
sætter deres præg på verden.