Kontekstualiseret grammatik i praksis

Et team af 19 kompetente personer, der kan skrive ph.d., cand.mag., cand.pæd. eller lærer/læsevejleder på CV’et og alle har »sprog« som fællesnævner, har enkeltvist eller parvist skrevet de forskellige kapitlers forslag til en ny måde at fortolke grammatikundervisningen. De samlende kræfter bag bogen er Søren Rørdam Bastholm og Mette Vedsgaard Christensen.

Bogen er en praksisanvisende bog, der efter et indledende kapitel om begrundelsen for indholdet og en gennemgang af de anvendte teoretiske begreber kort præsenterer de følgende 15 kapitler. Indholdet i disse kapitler henvender sig henholdsvis til dansk-, engelsk-, tysk- og fransklærere, der ønsker at få inspiration til afprøvning af en kontekstualiseret grammatikundervisning. Samtlige kapitler, der indeholder et konkret undervisningsforløb, omfatter en »værktøjskasse« med forslag til det metasprog, der kan anvendes sammen med eleverne, samt eksempler på, hvordan grammatiske områder kan forklares for eleverne. Der er fem kapitler til danskundervisningen, fire rettet mod faget engelsk, tre til tysk og et enkelt kapitel til fransk. Derudover følger to kapitler om tværsproglighed. De konkrete undervisningsforslag henvender sig primært til mellemtrinnet og udskolingen. At benytte AI i sin forberedelse af undervisningen og positivt udnytte denne mulighed for at skræddersy undervisningsmaterialet til eleverne præsenteres desuden adskillige gange.

Til danskundervisningen er de konkrete ideer og anvisninger i bogen. Til de øvrige fag er der desuden mulighed for at downloade materialer til direkte brug. Dette virtuelle appendiks findes på forlagets hjemmeside. Disse downloads, der gennemsnitligt er på 8-10 sider – når der ses bort fra en enkelt på 96 sider – er spækket med konkrete forslag til undervisningsmateriale, som umiddelbart kan anvendes til de foreslåede klassetrin. Emnerne i undervisningsforløbene spænder fra det sproglige fænomen ’spørgsmålet’ over ytrings- og handleverber til viden om sætningers syntaktiske opbygning på tværs af sprog samt mange flere grammatiske områder.

Bogen kommer på en rungende foranledning om at lave et sporskifte i forhold til den traditionelle grammatikundervisning, der har præget mange års undervisning i grundskolen. Gennem flere år har der været fokus på dette fagområde, som gennem adskillige studier har peget i retning af behovet for en ændring. I første kapitel fastslås, at indholdet af bogen er samlet på baggrund af mange opfordringer til at samle konkrete eksempler på, hvordan undervisere skulle gribe denne udfordring an med at gøre grammatikundervisningen vedkommende, relevant og udviklende for eleven, efter mange gedigne opfordringer til, hvorfor dette paradigmeskifte er betydningsfuldt.

Grammatikundervisningen er traditionelt opfattet som værende en mulighed for at træne mod noget korrekt – mod et facit, et resultat. Bogens intention er at ændre dette fokus hen imod en meningsfuldhed og forståelse hos eleven. Arbejdet med den kontekstualiserede grammatik har det udgangspunkt at knytte an til de tekster, klassen arbejder med. Målet er, at eleverne dermed vil øge deres viden om sproget både receptivt og produktivt. Eleverne skal med få ord opdage sproget i stedet for at bruge tiden på formelle træningsopgaver. Der skal være et fokusskifte fra resultat til forståelse.

Ambitionerne er store i denne bog, der flyder over med stor videnskabelig indsigt samt veltilrettelagte undervisningsforslag. Samtidig er bogens forfattere også klar over, at dette kursskifte vil stille større krav til undervisernes faglige viden, ikke mindst en metasproglig viden, som med den rette didaktik skal møde eleverne i øjenhøjde. Der anvendes følgende citat i bogen for at understrege udfordringen: »Afprøvningen af nye tilgange i sprogfagenes grammatikundervisning i praksis kan derfor opleves som en veritabel kompleksitetseksplosion« (Kabel & Bjerre, 2020).

Behovet for denne bog er indiskutabelt. Den rammer et uoplyst område. Som undervisere er vi famlende over for, hvordan vi griber grammatikken an, så den udvikler elevens viden om sprog og ikke blot træner formelt. De fleste elever er allerede stået af »trænings-vognen«, idet de ikke ser formålet og dermed meningen med arbejdet. Nogle elever gennemfører dog mange træningsøvelser, for kort derefter at give udtryk for, at de ikke erindrer at have beskæftiget sig med netop dette specifikke grammatiske område tidligere.

Målgruppen for bogen er dansk- og sproglærere i grundskolen. Dog vil mit bud være, at niveauet i denne bog er lidt for langt væk fra skolens hverdag og mangel på tid til forberedelse til, at mange vil gribe de ellers så fremragende undervisningsforslag. Håbet kunne være, at læsevejlederen på skolen kan formidle videre og få kolleger til at afprøve bogens praksiseksempler, eller at lærerstuderende får kendskab til bogens indhold og afprøver i deres praktikker og dermed bidrager til et vigtigt kursskifte. Der kunne yderligere ønskes meget konkrete og enkle forslag til den kontekstualiserede grammatik i praksis, som kunne benyttes i arbejdet med forskellige tekster, så underviserne får en ide om, hvordan denne undervisning kan gribes an.

Skolens vilkår og virkelighed er højaktuelle emner i denne tid. Undervisningen præges jævnligt af uro og en stor grad af selektiv adfærd blandt eleverne. Med denne bog kommer metasamtalen på klasseniveau i høj grad på dagsordenen, hvilket fordrer ro, fælles fordybelse og fokus på det aktuelle grammatiske område. Det fordrer tænkning hos eleven. I mange klasser vil dette blive en svær balancegang, hvilket dog ikke skal hindre underviserne i at benytte materialet, idet eleverne i den grad har brug for at blive bragt i situationer, hvor de selv skal forholde sig og tænke over sproget.

Der skal lyde en varm anbefaling af denne bog, som med sin grundighed og fine undervisningsforslag peger og leder i en gunstig retning i forhold til den kontekstualiserede grammatikundervisning.

KvaN, 2025