• Opret ny adgang
  • Medlemslogin
Landsforeningen af Læsepædagoger
  • Home Home
  • Om foreningen
    • Om foreningen
    • Bestyrelsen
    • Redaktion
    • Vedtægter
  • Publikationer
    • Læsepædagogen
      • Annoncepriser
    • Den gule serie
    • Bestilling
  • Anmeldelser
  • Arrangementer
    • Tilskud til deltagelse i konferencer
    • Munkebjergkonferencen
    • Læsevejlederdage
    • Til udstillere
    • Læsevejlederne i Grundskolen
    • Generalforsamling
  • Handouts
  • Bliv medlem
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
Det er bare 4 funktioner

Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi

Anmeldelser, Faglitteratur til læreren

Af Jesper Sehested og Signe Thuesen
Faglitteratur til læreren
ANMELDT AF METTE MONDRUP

Det er bare 4 funktioner er en overskuelig, praksisnær og letlæst bog, der henvender sig specifikt og direkte til faglærere i folkeskolen. Bogens ærinde er at gøre faglæreren opmærksom på de ordblinde elever i fagundervisningen, og hvordan faglæreren ved små, men vigtige greb kan bidrage til øgede deltagelsesmuligheder og læringsudbytte for denne elevgruppe.

Den personlige og meget direkte henvendelse til faglæreren er understreget ved taleformen ”du”. Skriftstørrelsen er påfaldende stor, estimeret til at være omkring 20, hvilket jeg undres over, når målgruppen er faglærere. Samtidig medfører skriftstørrelsen, at bogen fylder 121 sider. Her ville jeg foretrække, at skriftstørrelsen havde været mindre, og at der i stedet var givet plads til flere grafiske illustrationer, QR-koder m.v., som bogen også indeholder.

Bogens forfattere skriver i indledningen, at bogen ikke er endnu en fagbog med en masse teoretisk viden, der kræver en omsætning fra teori til praksis, men blot er baseret på fakta om læse-skrive-teknologi og på egne erfaringer. Med stor respekt for dette afsæt finder jeg, at den nænsomme imødekommenhed, som bogens tone langt hen ad vejen appellerer til i faglærerens arbejde med inklusion af de ordblinde elever, ikke fungerer optimalt. Nogle steder oplever jeg, at bogens tone er lidt for ”kæk”, og der er en del personlige anekdoter, som jeg mener kan bidrage til et lidt for stereotypt billede af ordblinde elevers adfærd. Dette understreges i sprogbrugen i anvisningen til faglæreren om, at den energi, der i dag bruges på at ”holde trit med forstyrrende elementer og elever, som ikke deltager,” kan anvendes til at støtte de ordblinde elever ved at fjerne bogstavfriktionen gennem brug af læse- og skriveteknologi.

Bogens store styrke er den gentagne, grundlæggende appel til faglærerne om dels at være opmærksomme på og have indsigt i, hvad ordblindhed betyder for elevens deltagelses- og mestringsmuligheder i fagundervisningen, og dels at det i praksis kræver kendskab til de 4 funktioner (indscanning, oplæsning, tale-til-tekst og ordforslag), da disse er relevante for at kompensere for kernen i ordblindhed. En anden styrke er, at der lægges op til faglærerens samarbejde med skolens læsevejleder, som ofte er den, der underviser de ordblinde elever i både de socioemotionelle følger af ordblindhed og teknologiens funktioner.

Kapitlet om at skabe en holdbar tilgang til læse- og skriveteknologien og de efterfølgende fem kapitler, hvor de forskellige funktioner gennemgås, fungerer rigtig godt. Her er der mange gode og nuancerede overvejelser, som faglæreren i høj grad kan drage fordel af i mødet med de ordblinde elever i undervisningen.

På trods af de omtalte svagheder i enkelte dele af bogen vil jeg anbefale, at skolens læsevejleder og ressourcepersoner anskaffer bogen til brug og formidling af de mange velfungerende kapitler, der indeholder praksisnære tips og tricks i et hands-on-format til faglæreren i forbindelse med inklusion af de ordblinde elever i undervisningen.

ANMELDT AF METTE MONDRUP

Jesper Sehested og Signe Thuesen: Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
121 sider.
Vejl. pris 200 kr. ekskl. moms og forsendelse.
Etlivsomordblind.dk, 2024.

20. marts 2025
Tags: Etlivsomordblind.dk, Jesper Sehested, Signe Thuesen
https://usercontent.one/wp/www.laesepaed.dk/wp-content/uploads/2025/03/Det-er-bare-4-funktioner.jpg?media=1779431502 689 450 laesepaed.dk https://usercontent.one/wp/www.laesepaed.dk/wp-content/uploads/2022/03/laesepaedagogen_logo.png?media=1779431502 laesepaed.dk2025-03-20 10:08:462025-03-21 07:27:32Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Du ville måske også kunne lide
Sæt ord på ordblindheden Sæt ord på ordblindheden

Anmeldelser

> Faglitteratur til læreren

> Undervisningsmaterialer

> Alle

Søg på forfatter, titel eller forlag

Find forlag eller forfatternavn

Akademisk Forlag (5) Alinea (7) Bente Østergaard Pedersen (2) Bodil Nielsen (6) Cecilie Høyrup (2) Charlotte Rytter (2) Clara-Amalie Vorre-Grøntved (2) Dafolo (5) Dansklærerforeningens Forlag (18) Dansk Psykologisk Forlag (13) Dea Franck (2) Dorrit Bang (2) Etlivsomordblind.dk (2) Fag og Kultur (4) Forlaget Pøhler (8) Gyldendal (11) Hans Reitzels Forlag (3) Helene Thise (2) Janne Jakobsen (1) Jensen & Dalgaard (2) Jensen og Dalgaard (2) Jesper Sehested (2) Johannes Fibiger (2) Joy Lieberkind (3) Line Degn Christensen (2) Line Leonhardt (2) Lis Pøhler (4) Lær og leg med lyd (2) Læs løs (1) Maj-Britt Westi (2) Maria Frantzen Sanko (2) Marie Duedahl (4) Micki Sonne Kaa Sunesen (2) Mikkel Stoltenberg Hatting (2) Natasja Erbillor (2) Ole Løw (2) Plus (2) Reitzels Forlag (2) Rikke Bundgaard (2) Samfundslitteratur (8) Straarup & Co. (6) Trine Gaarden (1) Trine Risom-Andersen (3) Turbine (8) Værker du mærker (2)
Search Search

Kontakt

Landsforeningen af Læsepædagoger
c/o Thomas Ais Christensen
Strandhavevej 50, 1
2650 Hvidovre
Tlf. 2420 2926
kontakt@laesepaed.dk

Landsforeningen af Læsepædagoger

Strandhavevej 50, 1
DK 2650 Hvidovre
Tlf. 2420 2926
E-mail: kontakt@laesepaed.dk

Genvej

Læsepædagogen online

Aktuelle arrangementer

©2022 - Landsforeningen af Læsepædagoger
  • Link to Facebook
  • Privatlivspolitik
Scroll to top Scroll to top Scroll to top