Seminarieserien

Danskfagets it-didaktik

AF JEPPE BUNDSGAARD OG LISBETH KÜHN

Danskfagets it-didaktik er en længe savnet bog, der er tiltænkt lærere og lærerstuderende. Den kommer rundt om mange af de traditionelle danskfaglige områder og præsenterer teorier om læring, læsning, litteratur og kommunikation med en it-didaktisk vinkel. Bogen anviser i teori og praksis, hvordan den igangværende bevægelse i danskfaget og i undervisningen i det hele taget kan tænkes og organiseres med it-mediet i klasserummet. I alle bogens ni kapitler får vi, foruden teoretiske overvejelser, ideer til, hvordan kapitlets tema konkret kan planlægges i undervisningsforløb for forskellige relevante klassetrin.

I bogens indledende kapitel 1 diskuterer forfatterne konsekvenserne af det netværks- og informationssamfund, som børn i dag befinder sig i med adgang til et utal af muligheder for kommunikation, uanset hvor på kloden de befinder sig, blot der er adgang til et netværk. Børnene lever i og oplever netværkssamfundet på deres egen krop, og mange kan begå sig og udvikle deres kunnen intuitivt. Men der er også træk ved dette netværkssamfund, de ikke behersker, eller som kan føre til, at de er destruktive i stedet for konstruktive over for hinanden. Dette netværkssamfund stiller skolen – og måske i særlig grad danskfaget – over for nye opgaver, som skolen må tage på sig. Det får konsekvenser for undervisningens opgave og indhold, og det stiller potentialer til rådighed for undervisningens metode. En af skolens nye opgaver er at sætte elevernes fragmenterede viden ind i en større sammenhæng og lære dem at forholde sig kritisk vurderende til informationer fundet på fx nettet. Fra undervisning i behavioristisk forstand flyttes opmærksomheden over på, hvordan eleven tilegner sig den nye viden, dvs. på elevens læring. I praksis flyttes undervisningen fra et lærer-elev-forhold til at finde sted i funktionelle sammenhænge, hvor eleverne lærer noget nyt, når de i deres projekt har behov for at kunne eller vide noget, og de lærer det ved at gøre det. Eleverne lærer fx om hjemmesider ved at lave dem selv og derefter bruge dem funktionelt.

Kapitel 2 handler om brugen af it i indskolingen, hvor børnene møder skolen med mange forskellige kompetencer, og hvor der med it er mulighed for, at hver elev tilegner sig grundlæggende skrive- og læsekompetencer i sit eget tempo. Der henvises i kapitlet til teoretikere, som går ind for den kommunikative tilgang til læsning og skrivning, og som har konkrete eksempler på, hvordan selv små klasselokaler kan indrettes med mulighed for flere aktiviteter på samme tid og således, at den helhedsbaserede læse-skrive-pædagogik – som er bogens teoretiske læringssyn – fremmes.

I kapitlet beskrives et undervisningsforløb med hjemmeside i det små, hvor en 2. klasse arbejder med tekster, billeder og layout på en funktionel måde og i en autentisk kommunikationsform.

Kapitel 3 beskæftiger sig med hjemmesiden i undervisningen. Det beskrives, hvordan elevernes kompetencer og interesser bruges som udgangspunkt for produktion af hjemmesider på mellemtrinnet i uformelle praksisfællesskaber. Ikke ved formel undervisning i at oprette hjemmesider, men ved at elever lærer af elever.

Kapitel 4 handler om computeren som redskab, og forfatterne peger på fordelen ved at integrere it som et redskab blandt andre til at nå faglige og sociale mål. Ulempen kan være, at lærer og elev mister overblikket over elevens it-færdigheder, så der er områder, der bliver glemt. Forfatterne anbefaler derfor, at lærerne allerede i klassens årsplanlægning lægger en plan for, hvilke it-kompetencer eleverne skal tilegne sig i de forskellige perioder og forløb.

I afsnittet it som hjælpemiddel omtales it-rygsækken som begreb, og der peges på de muligheder, som børn og voksne, der har svært ved at klare den daglige kommunikation, har fået med it. Men også på vigtigheden af, at der er opbakning rundt om barnet, der får bevilget it-udstyr.

I kapitel 5 introduceres interaktive assistenter, som er et netbaseret materiale, som eleven kan interagere med, anvende i eget tempo og efter eget behov. Et eksempel på et undervisningsforløb i 6. klasse handler om arbejdet med novellegenren, hvor læreren laver en interaktiv assistent på klassens hjemmeside, som eleverne anvender i egen fremstilling af en novelle. På bogens hjemmeside www.it-didaktik.dk kan der hentes interaktive assistenter til flere danskfaglige områder.

I kapitel 6, Informationskompetence: Søgning er læsning, gør forfatterne rede for tre forskellige måder at ”internette” på. At internette handler også om at kunne læse og at kunne anvende forskellige læsestrategier, afhængigt af hvad søgningen går ud på. Der er gode oversigter i kapitlet på stikord til de forskellige søgestrategier.

Kapitel 7 beskæftiger sig med litteraturundervisning og it. Efter beskrivelsen af nogle overordnede principper for litteraturundervisning er der gode eksempler på forskellige undervisningsforløb for 6., 7. og 8. klasse.

Kapitel 8 handler om samarbejde via net, hvor især beskrivelsen af arbejdet med et webparlament for seks 6. klasser er interessant. For at motivere eleverne til at kommunikere i webparlamentet er et af de vigtigste principper, at der skal være motivationsfaktorer, der står mål med indsatsen. Dvs. at deltagerne skal forvente at blive taget alvorligt, blive lyttet til og svaret i god ånd. Det understreges, at netbaseret samarbejde er noget, der kræver grundig planlægning og klare regler mellem de involverede parter.

I bogens sidste kapitel 9 om kommunikation og etik behandles bl.a. et konkret forløb om mobning via sms, hvilket giver anledning til behandling af de etiske udfordringer, som vi stilles over for i forbindelse med den netbaserede kommunikation. Udfordringer, som skolen og især dansklæreren har en forpligtigelse til at behandle i hele skoleforløbet.

Danskfagets it-didaktik er en vigtig bog skrevet på baggrund af to forfatteres grundige studier og konkret afprøvede undervisningsforløb med rigtig levende børn. Teori og praksis forenes på en interessant og brugbar måde. Det er en meget informationsmættet bog at læse, men efter første gennemlæsning kan det være nyttigt at genlæse enkelte afsnit, når netop dette indhold er aktuelt for læseren. Bogen er aktuel for alle skolens lærere, uanset hvilke fag de underviser i. I seminariernes grunduddannelse er den et must. Det er på høje tid, at alle færdiguddannede lærere møder folkeskolen med det teoretiske og praktiske indhold, som denne bog tilbyder.

Med Lisbeth Kühns baggrund som lærer med en master i it og læring og Jeppe Bundsgaards ph.d-afhandling, Bidrag til danskfagets it-didaktik, har vi en lykkelig kombination af teori og praksis.

Er lysten til yderligere fordybelse i emnet, kan hele Jeppe Bundsgaards ph.d.-afhandling hentes på www.did.bundsgaard.net

ANMELDT AF/LISE SØRENSEN

Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühn: Danskfagets it-didaktik. Seminarieserien. 165 sider. Kr. 180,80 ekskl. moms. Onlinepris kr. 173,57 ekskl. moms. Gyldendal, 2007.